Lyt til artiklen:

Kvægformand: Afgift må ikke blokere for ny teknologi og klimaeffektive løsninger

00:00
Hastighed: ???x
03:10

- Når der tales om en afgift, så skal politikerne tage højde for, at der er landmænd, der allerede gør en masse klimatiltag i dag. Der kommer hele tiden nye løsninger, som vi implementerer i dansk landbrug, siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Kvæg i en pressemeddelelse.

Han mener, at når det kommer til at sænke udledningerne hos kvægbrugene, er en del af løsningen ny teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Teknologien er vores ven. Den koster penge i starten, men den vil ende med at hjælpe os i mål. Vi kan ikke sætte strøm til en ko, og derfor er det afgørende, at vi som samfund investerer i at få de teknologiske løsninger i spil. Og det er vigtigt, at der skabes incitament ude hos landmændene, for det er ikke alle teknikkerne, der er rentable, siger Christian Lund.

Grovvaredirektør: Svarer-rapporten glemmer landbrugets positive rolle

Se også:

Grovvaredirektør: Svarer-rapporten glemmer landbrugets positive rolle

Han anerkender, at der er et politisk flertal for en CO2-afgift, men frygter for udviklingen af dansk kvægproduktion, og for at mælkeproduktionen vil flytte til andre lande.

- En afgift på drivhusgasser fra landbrugets marker og dyr findes i dag ikke nogen steder i verden. Indføres den i Danmark, vil det ramme konkurrencekraften i mælkeproduktionen hårdt, og der er mange, der vil blive nødt til at lukke produktionen. Det har omsiggribende konsekvenser for lokalsamfundet. Jeg frygter, at landdistrikterne vil blive hårdt ramt af arbejdsløshed. I Vejen Kommune, hvor jeg bor, er der 20 procent af beskæftigelsen, der er indenfor landbrug og fødevareerhvervene. Det er altså ude hos os i landdistrikterne, at en afgift vil give ledighed. Ikke i København og Aarhus.

- På baggrund af rapporten står det klart, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. Den afgift vil være i modstrid med ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af en fortsat stærk, dansk fødevareproduktion, siger kvægformanden

L&F: Der venter en kæmpe opgave i treparten

Se også:

L&F: Der venter en kæmpe opgave i treparten

Han er også bekymret for eksporten, hvis der kommer afgifter på mælkeproduktionen i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 80 procent af vores danske mejeriprodukter går til eksport. I 2022 var det en eksport for over 27 milliarder kroner. Og selv om de danske forbrugere måske trækker let på skuldrene over en prisstigning på 50 øre på en liter mælk, så kan jeg garantere, at det gør de ikke på vores store eksportmarkeder i og uden for EU. Og det gør de bestemt heller ikke i de store internationale detailkæder og fødevarevirksomhede. Derfor vil en klimafgift, som præsenteret af Svarer-udvalget, få store økonomiske og sociale konsekvenser

Christian Lund understreger dog, at dette ikke er et politisk udspil, men et fagligt input.

- Derfor er det vigtigt, at Landbrug & Fødevarer fortsat sidder med ved bordet for at finde løsninger, så vi er med til at definere vejen frem for klimaeffektiv fødevareproduktion i stedet for vi bliver afviklet.