Lyt til artiklen:

Svineproducenter indkalder til stormøde om ledelsen i Danish Crown

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Utilfredsheden med ledelsen i Danish Crown har ulmet i et stykke tid. Nu skrider svineproducenterne til aktion for at få moderniseret i ledelseslaget.

Den 10. oktober mødes de utilfredse andelshavere til krisemøde på Bygholm Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svineproducenterne vil på mødet fremlæggelse forslag til en ny organisering i Danish Crown A/S.

Ud af dagsordenen før mødet kan man læse, at andelshaverne stiller forslag om, at deres stemmer skal afhænge af de leverede kg til Danish Crown, og de ønsker en professionalisering og modernisering af Danish Crown.

Mødet i oktober skal drøfte udfordringerne før valg til repræsentantskabet i valgkredsene i december.

Et af de helt store spørgsmål på stormødet bliver:

Hvordan får vi valgt et aktivt og moderniseret repræsentantskab, så der kan foretages et nødvendigt generationsskifte i AmbA-bestyrelsen?, sådan står der i et punkt på dagsordenen før mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En arbejdsgruppe bestående af 26 andelshavere fordelt over hele landet har taget initiativ til stormødet.

Svineproducent Mads Rauff-Bjerre er blandt landets største svineproducenter. Han kræver sammen med gruppen et markant og gennemgribende opgør med den måde, Danish Crown er organiseret på.

- I bund og grund skal vi have moderniseret Danish Crown. Vi skal have vendt den onde cirkel med, at der køres flere levende grise ud af landet, end der slagtes herhjemme. Vi skal have troen på Danish Crown tilbage. Det kræver nogle betydelige ændringer, som vi vil påbegynde på stormødet på Bygholm, siger svineproducenterne Peter Kjær Knudsen og Mads Rauff-Bjerre.