- Alternativet til andelskapitalen er ikke nul kroner. Alternativt skal landmanden bruge tid på at afsætte sine svin, siger koncernøkonomidirektør Preben Sunke, Danish Crown.
Et regnestykke har den senere tid floreret blandt svineproducenter. Ifølge dette koster det en middelstor svineproducent 28 millioner kroner at være andelshaver i Danish Crown set over 35 års leverancer.
Umiddelbart et afskrækkende stort beløb.
Derfor har "kloge hoveder" i branchen da også været i gang med regnemaskinen, og de erklærer, at regnestykket er korrekt, hvis blot der ikke er nogen inflation.
Til gengæld giver det et helt andet resultat, hvis inflationen medregnes.
Andelshaver-pris på 2,4 øre pr. kg
- Vi har medregnet en årlig inflation på tre procent. Normalt regner man med 3,1 til 3,2 procents inflation over en længere årrække, og derfor er det en faktor, der skal medregnes, siger markedsanalytiker Markus Fiebelkorn, Danske Svineproducenter. (Inflationen var i 2011 2,8).
Han har beregnet omkostningerne ved som andelshaver at skulle binde 15 øre pr. kg svinekød i otte år og til slut - efter 30 års leverancer - få den bundne kapital udbetalt over fem år.
Det giver i stedet et resultat på 2,4 øre pr. kg.
Markus Fiebelkorn har beregnet nutidsværdien af de 15 øre, svineproducenterne skal lade stå i Danish Crown i forhold til nutidsværdien af at få de 15 øre udbetalt straks.
Det giver en forskel på cirka 73 øre over 30 års leverancer, svarende til de 2,4 øre pr. kg.
Hvis der var tale om en kortere leveringsperiode, for eksempel 15 år, vil prisen for andelshaverskabet være 3,1 øre pr. kg. Modsat bliver det billigere ved længere tids binding. Ved 20 års leverance koster det 2,9 øre pr. kg.
I begge regnestykker er der indsat en rente på otte procent.
Andelshaverne får sikkerhed
2,4 øre udgør imidlertid også en "slags penge".
Godt nok koster andelshaverskabet ikke godt 28 millioner kroner, som det ene regnestykke viser, men for andelshaveren med 18.200 slagtesvin pr. år vil det alligevel koste godt en million kroner over de 35 år, der går fra andelshaveren indbetalte de første 15 øre, til han 35 år senere modtager den sidste portion af de bundne midler.
For dette beløb har andelshaveren sikkerhed for at kunne komme af med sine grise samt sikkerhed for betalingen inden for fem dage.
Mange vil imidlertid påstå, at de har samme sikkerhed, selv om de står uden for andelsslagterierne. For mange alternative modtagere af slagtesvinene tilbyder samme notering som Danish Crown plus et fast tillæg eller et tillæg, som de garanterer, vil være minimum lige så stort som restbetalingen fra Danish Crown. Og så tilføjer mange i deres hvervning af nye leverandører, at man hos dem får alle pengene med det samme, underforstået uden bindingsperiode.
Alternativet er ikke nul kroner
- Jeg betragter kapitalbindingen som landmandens investering i sin produktion. I stedet for selv at bygge slagtehus, investerer han sammen med andre i det fælles slagteriselskab. De 2,4 øre svarer til godt to promille, og det, mener jeg, er en ubetydelig pris for at være en del af en sikker afsætningskanal, siger Preben Sunke, koncernøkonomidirektør i Danish Crown.
- Alternativet til den indbetalte andelshaverkapital er jo ikke nul kroner. Alternativt bruger landmanden tid på at afsætte sine svin eller betaler andre for det, som for eksempel i Tyskland hvor mellemhandlerens aflønning er medtaget i "vorkosten".
