Tørt forår giver udfordringer med ukrudt

Der er aktuelt store problemer med kvik og tidsler i økologiske marker. Sørger man ikke for at komme problemet til livs, kan det blive en vedvarende udfordring, lyder det fra økologisk afdelingschef i Velas.

- Det skal bremses nu, for ellers kan det blive svært at komme til bunds i, siger Peter Mejnertsen, som er økologichef i Velas.

Fordi høsten 2023 blev både våd og langtrukken, er der i mange økologiske marker store forekomster af kvik og tidsler. Forholdene har simpelthen gjort det umuligt at komme i gang med bekæmpelsen af ukrudt. Man skal dog skynde sig at få lagt en plan for, hvordan man vil ukrudtet til livs. Ellers kan problemet ifølge Peter Mejnertsen vokse én over hovedet, skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Vi ser marker, der er helt grønne af kvik og tidsler. Problemet er forværret i år på grund af det tørre forår, hvor afgrøderne ikke blev så kraftige og markerne mere åbne, hvorfor der har været mere lys til rodukrudt. Derfor fylder det mere i år end i et normalt år, siger han.

- Hvis man ikke får det bremset nu, kan det blive så voldsomt, at det er svært at komme i bund med det inden foråret 2024, og så kan det blive en ond spiral. Så man skal gøre, hvad man kan for at få ryddet op i det, siger han videre.

For sent med efterafgrøder

Fordi man mange steder er kommet for sent i gang med etablering af efterafgrøder, anbefaler Peter Mejnertsen, at man tyr til mere mekanisk bearbejdning af markerne, hvor reglerne tillader det.

- Udfordringen er, at når efterafgrøderne er etableret for sent, kan de ikke yde konkurrence over for tidsler eller kvik. Det skyldes, at efterafgrøden ikke får mulighed for at vokse sig høj nok eller tæt nok. Derfor vokser ukrudtet op og stjæler lyset, siger Peter Mejnertsen.

Han anbefaler, at man forsøger at forholde sig kritisk over for det arbejde, man selv har lavet.

- Hvis etableringen af efterafgrøder er sket for sent, eller det ikke har ordentligt fat, kan det være nødvendigt at stubharve i stedet for - og i hvert fald som minimum at forårspløje, siger Peter Mejnertsen.

Kvik og tidsler vokser ikke på samme måde, og derfor er der grund til at være opmærksom på, hvordan det udvikler sig.

- Modsat kvik, som vokser hele efteråret, går tidsler i dvale. Selvom man tror, at man har fået styr på tidslen, kan det godt ligge i dvale hen over vinteren og gemme sig under harvedybden. Derfor er det afgørende, at man ikke bliver fristet til at pløje før jul, men venter til foråret, hvis man har problemer med tidsler, siger Peter Mejnertsen.

Ingen udtørring

En gængs metode til at få bugt med kvik er udtørring. Men den metode kan man godt pakke sammen ind til næste år.

- Fordi vi er i efteråret, kan man ikke længere udtørre kvikken ved at harve og trække rødderne op, så solen kan udtørre det. Nu skal man i stedet harve, hver gang kvikken har 2 til 4 blade, for der har den brugt energi på at etablere sig, og så vælter man den, så den skal bruge energi igen, siger Peter Mejnertsen.

Overvejer man vintersæd, skal man tænke sig om en ekstra gang, understreger økologichefen.

- Det er en dødssynd at så vintersæd i marker, hvor man har problemer med tidsler og kvik. Så får ukrudtet endnu bedre muligheder for at etablere sig, siger han.

I stedet er det bedste, man kan gøre, at lave en plan for bekæmpelsen af ukrudtet i 2024.

- Man skal have en plan, som inkluderer konkurrencestærke afgrøder, og så skal man have taget stilling til, hvordan man vil sætte ind efter høsten næste år, siger Peter Mejnertsen.