Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Europas største messe inden for juletræer og pyntegrønt er i gang
Den 32. udgave af Langesømessen, som er Europas største messe inden for juletræer og pyntegrønt, er nu i gang.
Samtidig er det den eneste skovmesse i Danmark, og traditionen tro løber den af stablen på den tredje torsdag i august i skovområdet ved Langesø på Fyn.

Som noget nyt i år er der blevet opstillet et foredragstelt til talks og faglige emner, ligesom selve juletræsmessen inklusiv madteltet kun er i skoven.
Her er der omkring 100 stande, hvor producenter, handlende og andre interesserede i juletræer, pyntegrønt og skovbrug kan få indblik i, hvad der rører sig i branchen. Det indebærer også en hel del maskiner.

Derudover byder Langesømessen også på DM i udkørsel, som er arrangeret af Dansk Skoventreprenør Forening, og kåringen af "Danmarks flotteste juletræ", som er arrangeret af Danske Juletræer.
I år forventer Langesømessen, at mellem 2.500 og 3.000 besøgende fra ind- og udland lægger vejen forbi messen i skoven ved Langesø.
Langesømessen har åbent fra klokken 9.00 til 17.00.

Maskinbladet har forud for Europas største messe inden for juletræer og pyntegrønt talt med messeansvarlig, Per Tørslev, om fremtiden og årets planlægning. Læs mere her: