Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dansk Maskincenter får selvkørende BvL-fodervogne til Danmark
Tyske BvL er en af de store spiller inden for konventionelle fodervogne, og de har været på det europæiske marked i en del, og nu kommer de selvkørende vogne også her til landet.
Dansk Maskincenter, der har fire afdelinger i Midt- og Sønderjylland, har nemlig lavet en eksklusivaftale om forhandlingen af vognene.
- Vi er super tilfredse, og vi ser frem til at kunne vise de danske mælkeproducenter, hvad V-Mix DRIVE kan udrette. Det handler om at kunne gøre det så godt og ensartet for koen som muligt. Det kvitterer hun med i mælketanken, siger Torben Hehr, der er salgschef hos Dansk Maskincenter i en pressemeddelelse.
V-Mix Drive er brandet for BvLs selvkørende fodervogne, der bevæger sig fra 11 til 23 kubikmeter vogne med FPT-motorer med henholdsvis 4,5 liter 4 cylinder motor til en 6,7 liter motor, der yder 224 hk.
En del af den aftale, der er lavet med tyske BvL, er også, at de danske mælkeproducenter er sikret, at kunne køre foder uanset hvad. Dansk Maskincenter har nemlig selv en 23 kubikmeter fodervogn, der både skal køre demo, men også være standby, hvis der skulle være nedbrud hos en kunde.
- At stå med mange hundrede køer og samtidig et nedbrud på fodreudstyr er noget nær det værste mareridt, man som mælkeproducent kan præsenteres for. Aftalen med BvL er landmandens garanti for, at køerne ude i stalden, bliver fodret hver dag, lyder det i pressemeddelelsen.
Dansk Maskincenter skal dække hele landet med BvL's selvkørende vogne.
- Vi kommer til at varetage salget i samarbejde med de eksisterende forhandlere, men de konkrete serviceopgaver vil ligge på Dansk Maskincenters serviceteam. Vi skal være dygtige, og vores servicefolk får en grundig oplæring i de selvkørende vogne på BvL-fabrikken, siger Torben Hehr.
Planen er, at den første selvkørende vogn kommer til Danmark i uge 35.