Lyt til artiklen:

Spansk såteknik på dansk kløvergræsmark

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Parcellen, hvor Dansk Maskincenter med Virkar-såmaskinen har etableret kløvergræs, er på 12 x 48 meter, hvoraf 50 procent er nedvisnet med Glyphosat, og resten er ikke. I alt 0,6 hektar græsmark, hvor der er frit spil for jordbearbejdning, men prisen pr. hektar vil blive gjort op.

Knud Bay fra Dansk Maskincenter fortæller om, hvilke ændringer der er lavet på den spanske Virkar direkte-såmaskine for at gøre den egnet til etablering af kløvergræsparcellen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Virkar er en direkte-såmaskine fra Spanien, der oprindeligt er bygget til at så korn, og efter opfordring tog vi udfordringen op med at så græsfrø med den. Rækkeafstanden er på 19 centimeter, hvilket jo er for stor afstand til græs, så derfor har vi fået lov til at køre over parcellen to gange.

- Der er ikke foretaget nogen form for jordbearbejdning før såmaskinen, udover på det stykke af parcellen, der er blevet sprøjtet ned. Og så har vi pudset det usprøjtede græsareal ned et par gange, for at forsøge at begrænse væksten i det eksisterende græs.

- På selve såmaskinen er der sat kortere såskær på, så græsfrøene ikke kommer så langt i jorden som korn. Skiveskæret foran såskæret er uændret og løsner derfor jorden fem-seks centimeter under græsfrøene, i korn vil skiveskæret være cirka to centimeter dybere end sådybden.

rich-media-2
Virkar-såmaskinens såskær er tilpasset, så den ikke sår græsfrøene så dybt, som den normalt vil gøre ved korn. Foto: Morten Damsgaard.

På Virkar-såmaskinen kan der lægges op til 280 kg på hvert så- og skiveskær, og dermed sikres en konstant arbejdsdybde selv i meget hårde jordoverflader eller afgrøderester.

- Virkar-såmaskinen er generelt meget enkelt og solidt opbygget, med såskær, der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og følge markens konturer. Den har selvstyrende bagaksel, så den følger traktoren pænt rundt i forageren og i kurver på marken, fortæller Knud Bay og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Såmaskinen er meget enkel at vedligeholde, fordi der ikke er nogen smørenipler på maskinen og meget få sliddele. Og så er den let at trække, og dermed meget brændstofbesparende at køre med.

rich-media-4
Knud Bay fortæller om Virkar såmaskinen, og hvordan de har grebet opgaven an. Foto: Morten Damsgaard.