Lyt til artiklen:

Alm. Brand satser endnu mere på forsikringer til landbruget

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Alm. Brand står med egne ord stærkt på landbrugsområdet. Men selskabet mener, at der er plads til endnu flere landbrugskunder efter overtagelsen af Codan, fordi Codan ikke i mange år satsede på forsikring af landbrug og således ikke tidligere har kunnet forsikre samarbejdsbankernes landbrugskunder.

- Det ændrer vi nu på efter sammenlægningen af vores selskaber, meddeler Alm. Brand i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets årsrapport for 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alm. Brand oplyser, at flere end hver fjerde landbrug i Danmark er forsikret via Alm. Brand.

- Men der er stadig plads til mange flere, og fra den 30. september 2022 har vi i Alm. Brand tilbudt landbrugsforsikringer til alle pengeinstitutter i bankassurancesamarbejdet. Den mulighed er opstået som en direkte konsekvens af sammenlægningen, hvor vi er i stand til at kombinere vores styrke inden for bankassurance med vores kompetencer inden for landbrugsforsikringer, fremgår det af årsrapporten.

Banker vil henvise

Alm. Brand vurderer, at potentialet er stort, for op imod hver anden landbrugskunde i Danmark er kunde i en af de knap 30 banker, som Alm. Brand samarbejder med i Bankassurance.

- På baggrund af Alm. Brands lange erfaring og stærke kompetencer inden for landbrug har vores mange partnerbanker efter sammenlægningen efterspurgt Alm. Brand til deres landbrugskunder, og de har nu vist os den tillid, at deres landbrugskunder fremover bliver henvist til Alm. Brand

Det er partnerbankernes landbrugsrådgiver, der skal henvise deres landbrugskunder til en landbrugsassurandør i Alm. Brand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alm. Brand vurderer, at landbruget i disse år gennemgår en stor omstilling, der er drevet af både nye forbrugerønsker, nye teknologiske muligheder, ændringer i ejerformer samt ikke mindst nye risici fra klimaforandringer og afledte reguleringskrav om at styrke bæredygtigheden i branchen. Landbruget skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det forbliver økonomisk bæredygtigt.

Forebyggende tiltag

Landbrugene er ifølge Al. Brand i stigende omfang fokuserede på at undgå skader, og interessen for skadesforebyggende tiltag målrettet branchen er ifølge selskabet i vækst.

- Sammen med en række tætte samarbejdspartnere har vi udviklet en række skadeforebyggende og bæredygtighedsmæssige tiltag, som vi nu tilbyder landbrugskunderne i tillæg til selve forsikringerne, fortæller selskabet.