Den 2. september sad Svend Ove Rasmussen på sin truck i sit halmlager på ejendommen Vesterhave ved Gedser for at fodre gårdens halmfyringsanlæg, da han pludselig så røg bag sig.
- Vi har lige kørt 180 baller halm ind, og så går der ild i trucken. Jeg når lige at vende mig en omgang og udbryde noget, og så var det for sent - så kunne jeg godt gå ud af bygningen, og så ringede jeg 112, fortæller en tydelig rørt Svend Ove Rasmussen til Maskinbladet fjorten dage efter ilden tog fat i bygningerne, der nu har været ramt af brande tre gange indenfor de seneste 14 år.