Lyt til artiklen:

Skamstrup Maskinstation køber 14 traktorer i én handel

00:00
Hastighed: ???x
01:30

Den 10. februar kunne Torben Kamp fra Skamstrup Maskinstation modtage nøglen til den første, af i alt 14 New Holland traktorer, der er købt hos Skjern Maskinforretning.

Resten af de 14 traktorer vil blive leveret til Skamstrup Maskinstation i løbet af 2023 og vil afløse 15 Fendt-traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 14 traktorer består af 10 stk. T7.315 HD, og fire stk. af den nye T7'er topmodel; T7.300.

- Jeg havde jo ellers lagt fast, at her hos os er traktorer under 300 hk røde (Case IH, red.), og over 300 hk er de grønne (Fendt, red.). Men Kaj fra Skjern Maskinforretning blev jo ved med at presse på for at give en pris på New Holland.

- Og til at begynde med fik jeg en pris på tre til fire stykker, og inden vi var færdig med at regne, endte det med 14 traktorer på slutsedlen, fortæller Torben Kamp.

Ny topmodel i den populære T7-serie

Se også:

Ny topmodel i den populære T7-serie

For Skjern Maskinforretning handler det ikke kun om at sælge mange traktorer på en gang, det handler også om at kunne levere hele pakken.

- Det kan jo ikke hjælpe noget, at man sætter en masse traktorer ud i marken, hvis ikke man har kapaciteten til at servicere kunder og traktorer efterfølgende. Og det har været lige så vigtigt i denne her handel at sørge for, vi har dedikerede medarbejdere, der kan udføre den efterfølgende service, fortæller Kaj D. Pedersen.