Lyt til artiklen:

Pictor Active er nu godkendt i byg og hvede

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Fremover kan sprøjteplanen trække på endnu et SDHI-middel i form af Pictor Active, der er blevet godkendt som svampemiddel i byg og hvede. Det skriver BASF i en pressemeddelelse.

Midlet har tidligere været godkendt til svampebekæmpelse i raps samt mindre anvendelse i blandt andet frøgræs og hestebønner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pictor Active er en blanding af to aktivstoffer: Boscalid og Pyraclostrobin. Boscalid tilhører SDHI-gruppen. Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner og kendes fra for eksempel Comet Pro.

- Godkendelse i byg og hvede øger fleksibiliteten for landmanden. I 2017 blev midlet godkendt til brug i raps og er siden blevet det foretrukne svampemiddel i raps, og salget er steget år for år. Senere er anvendelsen udvidet til hestebønner og frøgræs. siger Agronomy Manager Jakob Skodborg Jensen, BASF.

Ifølge BASF er Pictor Active en god erstatning for triazolmidler i T1, og det kan anvendes som enkelt- eller i splitbehandling.

Godkendelsen er til en maksimal dosering på en liter pr. hektar pr. sæson i vækststadium 30 til 69.