Medax Top er godkendt til vækstregulering i korn, rødsvingel, strandsvingel og hundegræs.

Medax Top indeholder 50 g/l prohexadione-Ca, der er et nyt aktivstof, i blanding med 300 g/l mepiquat-chlorid og er formuleret som et suspensionskoncentrat (SC). Mepiquat-chlorid kendes allerede fra Terpal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prohexadione-Ca aktiveres så snart det hældes i sprøjtevæsken og det kræver ingen anden form for omdannelse i planten. Effekten indtræder derfor meget hurtigt efter udsprøjtning. Prohexadione-Ca stimulerer desuden udviklingen af rødder og sideskud. Efter optagelse i bladene transporteres det aktive stof systemisk.

Medax Top er mindre afhængig af temperaturen med et optimum mellem 8-20 grader og kan ifølge Basf anvendes i hele strækningsvæksten (stadie 31-39).