Lyt til artiklen:

Har du årets kvæg-elev?

00:00
Hastighed: ???x
01:40

I foråret blev en meget glad Janni Petersen - elev fra Brunsminde ved Give og Grindsted Landbrugsskole - kåret som Årets elev i kvægbruget 2022.

Og går du og har et godt bud på, hvem der skal bære titlen næste gang, så er det nu, du skal i gang med din indstilling, det skriver Landbrug & Fødevarer Kvæg, der hvert år uddeler en pris som årets elev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen er målrettet elever på landmandsuddannelsen. Den overrækkes 27. februar 2023 i forbindelse med Kvægkongressen, hvor der kåres en vinder blandt tre finalister.

- De unge elever er fremtiden for den danske kvægproduktion, og med denne pris vil vi igen i år fremhæve de særligt dygtige og initiativrige elever, som kommer til at gøre en positiv forskel inden for eksempelvis bæredygtighed og dyrevelfærd i kvægproduktionen mange år frem, siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

Vinderen modtager 6.000 kroner. Finalist nr. 2 og 3 modtager hver 2.000 kroner.

Alle bedrifter og skoler med landmandsuddannelsen, der har/har haft elever (1. HF eller 2. HF) ansat i
perioden 1.8.2022 til 1.3.2023, har mulighed for at indstille én eller flere elever pr. bedrift/skole. Indstillingen skal betragtes som en fælles indstilling enten mellem arbejdsgiver og elev eller skole og elev.

Fristen for at indstille en elev er 2. februar 2023