Lyt til artiklen:

Flemming Fuglede tiltalt for insiderhandel

00:00
Hastighed: ???x
00:58

Flemming Fuglede Jørgensen har ifølge National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, det tidligere Bagmandspoliti, lækket oplysninger om at Alm. Brand stod til at købe Codan Forsikring A/S. Det skriver Børsen på baggrund af en aktindsigt.

Ifølge Politiet fortalte Flemming Fuglede Jørgensen, der dengang var bestyrelsesmedlem i Alm. Brand om handlen til storentreprenør Søren Enggaard, som samme dag, 10. juni 2021 købte aktier i Alm. Brand for 981.260 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet er, at handlen først blev meldt til markedet klokken 13 den efterfølgende dag.

De to skal for retten tiltalt for insiderhandel til maj, og NSK kræver Flemming Fuglede Jørgensen idømt bødestraf, mens Søren Enggaard kræves fængslet.