Lyt til artiklen:

Tre nyheder til kornhåndtering

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Sukup tager tre nyheder indenfor håndtering af korn med på Agromek. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Nyhederne er et gennemløbstørreri, en omrører og en fejesnegl.

Fejesneglen hedder Paddle Sweep, og er allerede i drift hos det fynske driftsfælleskab Agro Alliancen. Her har driftsleder Sebastian Dahl Andersen oplevet en hurtigere og nemmere arbejdsgang, når 3.000 tonssiloen skal tømmes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når vi tømmer siloen, så tømmer den først så meget, den kan, og derefter kører vi med Paddle Sweep'en. Den tager det sidste, og der ligger jo stadig mange, mange tons korn tilbage. Det sidste kunne vi også tage med sneglen, men den er ikke lige så god, og heller ikke lige så hurtig, forklarer Sebastian Dahl Andersen.

Dermed slipper han og hans ansatte på at skovle i tre kvarter efter tømning. I stedet skal kun fejes efter.

- Det er meget bedre, at vi ikke skal ind og skovle, som vi gjorde, når sneglen havde taget det, den kunne. Så skulle vi bruge 45 minutter på at skovle over i lastbilen. Nu skal lastbilen måske kun holde et kvarter ekstra, siger han.

rich-media-2
Paddle Sweep tømmer med 80 til 260 ton i timen ifølge Sukup. Foto: Sukup.

Ny omrører

En anden nyhed, der kan ses på Agromek, er Maxistirrer, som er en omrører til plananlæg. Ifølge Ole Laustsen, der er dansk salgschef for Sukup, kan man med Maxistirrer opbevare større mængder i et eksisterende planlager.

- Omrøreren sikrer en væsentlig bedre luftflow og eliminerer risikoen for, at der opstår et kondenseringslag. Derved kan især græsfrø lægges i højere lag, når man bruger en omrører, end når man ikke gør, samtidig med at "våde pletter" i lageret undgås, siger Ole Laustsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ole Laustsen gør desuden opmærksom på, at Maxistirrer også hjælper med at få en kortere tørringstid, som især i tider med høje energipriser er et plus.

Gennemløstørreri

Den tredje og sidste nyhed er det nye gennemløbstørreri Sukup Mixflow. Det udstilles for første gang i en miniaturemodel på Agromek.

Mixflow er ifølge firmaet unik i sin måde at genanvende varmen fra kølezonerne.

- Både ved brug sammen med de stationære og mobile tørrerier fra Sukup er der mulighed for at opnå en væsentlig energibesparelse i tørringsprocessen og dermed CO2-reduktion, vurderer Ole Laustsen

rich-media-4
Gennemløbstørreriet genanvender varmen fra kølezonerne. Foto: Sukup.