Lyt til artiklen:

Finsk familieforetagende på Agromek for første gang

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Arska Metalli er en finsk familievirksomhed, der på tredje generation producerer tørrerier, kornelevatorer og siloer, der passer til de hårde, nordiske forhold. På Sjælland forhandles de af Koldsø Smede- og Maskinservice, og i Jylland af Randers Møllebyggeri.

De er for første gang på Agromek i 2022, og det skyldes at forretningen har bevæget sig mere ind i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har en del handel til de baltiske lande, og tidligere handlede vi også til Rusland. Men den del er helt slut, fortæller Markku Kankare, som beskriver sig selv som ansvarlig for lidt af det hele i Arska Metalli.

De satser på de små til mellemstore bedrifter med deres produkter indenfor korntørring og opbevaring, og så satser de på også at kunne friste med bioovne.

- Især i det her tider, er bioenergi en stor ting for os, siger Markku Kankare.

Deres Ecoheater kan fodres med træflis, kornaffald, halmpiller, træpiller:

- afhængigt af brænderen kan den fodres med alt der kan brænde, griner Markku Kankare.