Lyt til artiklen:

Sidste frist for høringssvar på røde marker

00:00
Hastighed: ???x
00:41

Hvis man har røde marker i IMK, har du fået et brev fra Landbrugsstyrelsen, hvor man kan se, hvilke marker det drejer sig om. Det er vigtigt, at man svarer på brevet i Landbrugsstyrelsens app senest 25. oktober. Man kan indtil den dato stadig nå at overholde aktivitetskravet og dermed få grundbetaling til marken.

Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Disse tre ting kan du gøre, hvis din mark er rød

  1. Hvis aktivitetskravet er overholdt
    Du skal sende dokumentation for, at du har overholdt aktivitetskravet på røde marker, senest 25. oktober 2022. Hvis du mener, at aktivitetskravet allerede nu er overholdt på marken, svarer du på høringen ved at tage billeder af marken, som viser, at aktivitetskravet er overholdt.

    Hvis du endnu ikke har overholdt aktivitetskravet, kan du fortsat nå at slå marken senest 25. oktober 2022. Du skal bagefter svare på høringen ved at tage billeder af marken, som viser, at aktivitetskravet er overholdt. Du skal tage og sende billederne med Landbrugsstyrelsens app senest 25. oktober 2022, så vi kan se, hvor og i hvilken retning billederne er taget.
  2. Hvis aktivitetskravet er overholdt på en del af marken
    Hvis du kan opfylde aktivitetskravet på en del af en rød mark senest 25. oktober, kan du opdele marken i IMK og ændre din ansøgning i dit fællesskema, så du kun søger om grundbetaling for den del af marken, som er støtteberettiget. Herefter tager du billeder af marken med app'en, hvor du fotograferer den del af marken, som du fortsat søger grundbetaling til. Vær opmærksom på, at 0,30 ha er det mindste sammenhængende areal, du kan søge grundbetaling til.
  3. Hvis du ikke kan overholde aktivitetskravet
    Hvis du ikke har mulighed for at opfylde aktivitetskravet på marken senest 25. oktober, kan du ændre i dit fællesskema, så du ikke længere søger grundbetaling til marken. På den måde undgår du at blive trukket i din støtte. Hvis du intet foretager dig, gælder de almindelige sanktionsbestemmelser. Du kan læse mere om reglerne for sanktionering i afsnit 7.5 i Vejledning om grundbetaling 2022.