Lyt til artiklen:

Arla får godkendt opdaterede klimamål

00:00
Hastighed: ???x
04:09

Abonnementsartikel

Arla Foods har mere end fordoblet sin målsætning for at reducere udledning af drivhusgasser i driften fra 30 til 63 procent frem mod 2030. Det nye mål er netop blevet godkendt af Science Based Targets-initiativet.

Efter Arla har implementeret klimatjek på næsten 8.000 Arla-gårde for at fremskynde reduktionen af drivhusgasser på gårdniveau, udvider andelsselskabet nu sine tiltag inden for produktion og logistik for at sætte yderligere skub i bekæmpelse af klimaforandringer.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Med det nye mål om at reducere 63 procent af udledningen af drivhusgasser i produktion, logistik og energiforbrug inden 2030, mere end fordobler Arla sit tidligere reduktionsmål på 30 procent med 2015 som basisår. Mellem 2015 og 2020 har Arla reduceret virksomhedens udledning med 24 procent, og de nye planer omfatter blandt andet en overgang til fossilfrie brændstoffer for hele flåden af mælketankvogne og distributionslastbiler og et skift til vedvarende energi og lavenergiløsninger på tværs af virksomhedens mejerier og kontorer.

Det nye 2030-mål er godkendt af Science Based Targets-initiativet i overensstemmelse med de reduktioner, der kræves i de såkaldte scope 1 og 2 for at holde opvarmningen på maksimalt 1,5 grader, det mest ambitiøse mål i Paris-aftalen. Arla er en af blot 61 føde- og drikkevareproducenter i verden og et af de første andelsmejerier, der har fået godkendt en 1,5 grader-målsætning af SBTi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er meget glade for, at Science Based Target-initiativet har vurderet, at vores mål er i overensstemmelse med, hvad den seneste klimavidenskab siger er nødvendig for at nå målene i Paris-aftalen. Mejeriprodukter nydes i vidt omfang i hele verden, og efterspørgslen fortsætter med at vokse, ikke mindst på grund af mejeris store indhold af protein og calcium, produkternes mangfoldighed og priser, der er til at betale. Sammen med vores andelshavere er vi stærkt opsat på at reducere udledningen af drivhusgasser i mælkeproduktion yderligere, så folk fortsat kan have tillid til og glæde af vores mejeriprodukter, siger Peder Tuborgh, administrerende direktør for Arla Foods.

Scope 3-mål skal genberegnes i 2022

SBTi har klassificeret Arlas nye mål på 63 procent for scopes 1 og 2 som værende i overensstemmelse med en 1,5 graders målsætning. Samtidig opfylder det eksisterende mål på 30 procent for scope 3, som blandt andet dækker Arla-gårdene, fortsat SBTi's kriterier for ambitiøse mål for værdikæden i overensstemmelse med nuværende bedste praksis.

SBTi forventes at lancere en ny sektorvejledning i 2022 for skove, jord og landbrug med mere detaljerede krav til fastsættelse af videnskabsbaserede mål end det, der tidligere var tilgængeligt for virksomheder indenfor disse områder.

- Det er vores mål at være på linje med en 1,5 graders målsætning inden for alle tre scopes i vores værdikæde, når det er muligt. Når den nye sektorvejledning fra SBTi udgives i løbet af 2022, vil vi vurdere, om der er behov for ændringer i vores nuværende mål, siger Hanne Søndergaard, Executive Vice President med ansvar for landbrug og bæredygtighed i Arla Foods.

Betydelige investeringer i bæredygtighedsindsatsen

Arla investerer i klima- og bæredygtighedsindsatsen i hele sin værdikæde som led i sin nye virksomhedsstrategi Future26. Som tidligere oplyst er Arla parat til at øge sine samlede investeringer med 40 procent til over fire milliarder euro, og klima- og bæredygtighed er et centralt investeringsområde.

Ud over virksomhedens investeringer vil Arlas andelshavere også skulle foretage betydelige investeringer individuelt for at reducere CO2-udledningen på gårdniveau.

- Vores ejere er allerede meget engageret i klimaindsatsen. De investeringer og ændring af praksis, som dette kræver af dem, er betydelige, og derfor har vi ambitiøse planer for, hvordan vi omsætter deres handlinger til værdi for vores kunder og forbrugere. Vi fortsætter også med at dele vores data og viden med myndighederne for at vise, hvor deres finansiering til landbruget kan have størst effekt, siger Peder Tuborgh.