Lyt til artiklen:

Klimatillæg får international opmærksomhed

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Arlas klimatillæg bliver af en international fagjournalist beskrevet som den mest afgørende ændring for mælkeproduktionen siden afskaffelsen af kvotesystemet.

Journalisten beskrev sin opfattelse på Arlas onlinepressemøde fredag formiddag, og også andre internationale journalister var positive over for det nye klimatillæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Penge i august 2023

Arlas klimatillæg rulles i gang til nytår, hvor mælkeproducenterne begynder at udfylde digitale skemaer, som viser dem, effekten af, hvad de gør og gerne skulle motivere til at se effekten af yderligere klimatiltag fra det katalog, Arla har udarbejdet med tiltag, som kan udløse klimapoint.

Pointene omsættes til et kontant tillæg, som første gang udløses i august 2023.

Tillæggene beregnes på baggrund af juli-produktionen hos mælkeproducenterne og vil i første omgang maksimalt kunne udgøre 2,4 eurocent, men forventes i første omgang kun at udgøre halvdelen i gennemsnit for Arlas mælkeproducenter.

Målet er at videreudvikle paletten af klimatiltag, som kan udløse point, og derfor har Arla valgt, at reservere 20 procent af det samlede maksimale tillæg på tre eurocent til kommende tiltag.

Det er sket for at Arla på den måde blot kan supplere med nye tillæg uden at skulle ændre på de allerede indførte tillæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beløbet til klimatillægget tages fra grundbetalingen for mælken og udgør ifølge Arla syv procent af den aktuelle grundbetaling.

På pressemødet blev mange tekniske detaljer bag tillægsmodellen gennemgået, og det blev understreget flere gange, at alle tillæg er baseret på videnskabelig evidens.