Lyt til artiklen:

L&F Kvæg efterlyser dygtige elever

00:00
Hastighed: ???x
01:02

Er din kvægelev engageret, initiativrig og en god kollega? Så skynd dig at indstille ham eller hende til Årets elev i kvægproduktion.

L&F Kvæg vil gerne markere, hvor vigtige de unge er for erhvervet. Derfor kårer vi Årets elev i kvægproduktion 2022 ved årsmødet på kvægkongressen 28. februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedømmelsen lægger vægt på, at eleven er en god ambassadør for branchen, er en gevinst for arbejdspladsen både fagligt og socialt samt udviser faglighed og engagement, skriver L&F i en pressemeddelelse.

Bedrifter og skoler med landmandsuddannelsen, der har - eller har haft - elever (1. eller 2. hovedforløb) ansat i perioden 1.8.2021 til 1.3.2022, kan indstille én eller flere elever pr. bedrift/skole.
Vinderen får en præmie på 6.000 kroner og pizza til kollegerne. 2-. og 3. præmien er på 2.000 kroner.