Lyt til artiklen:

Danmarksmester i jordfrugtbarhed

00:00
Hastighed: ???x
01:05

Christian Bang driver en økologisk planteavlsbedrift på 75 hektar på Fyn, hvor han også passer jord for to kollegaer. Jorden drives med et varieret sædskifte.

Christian har stort fokus på jordfysikken, og forsøger at holde sig til så lidt og skånsom trafik som muligt. Jordbehandling og såning ordnes i en arbejdsgang, der arbejdes med kontrolleret trafik og så lavt dæktryk som muligt, og Christian undgår så vidt muligt tunge gyllevogne og nedfældere på markerne, skriver L&F i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herudover praktiseres der præcisionslandbrug til graduering af udsæd og sektionskontrol, som giver mindre overlap og mere ensartede afgrøder.

Efterafgrøder tilpasses behovet i den enkelte mark, og de blomstrende efterafgrøder tiltrækker masser af insekter. Der er fokus på at få nedmuldet så meget plantemateriale som muligt. Kløvergræs og frøgræs indgår i sædskiftet, og halm og andre planterester bliver på marken.