Som skovfoged har Henning Post i mange år haft en nøglerolle som rådgiver og dyrkningskonsulent for Skovdyrkernes juletræsproducenter i den midtjyske skovdyrkerforening, samtidig med at han har været en bærende kraft i salget af Skovdyrkernes samlede eksportvolumen gennem Green Product A/S, særligt til Tyskland.
For bestyrelsesformand for Green Product A/S, Søren Christiansen, er det først og fremmest Henning Posts solide kendskab til eksportmarkederne og de gode relationer til selskabets kunder, samt ambitioner på Green Products vegne, der gør ham til bestyrelsens førstevalg:
- Henning Post kender branchen, virksomheden og Skovdyrkernes værdigrundlag til bunds, og han har herudover nogle personlige egenskaber, som vi sætter stor pris på, siger Søren Christiansen
Jobstart med det samme
Henning Post starter i jobbet med det samme. Hans første opgave som direktør er at repræsentere Green Product under Langesømessen.
Henning Post afløser Brian Boeberg, som pr. 1. august er ansat som direktør i SilvaTrees Danmark ApS.