Rumæniens største svinefarm, Tebu Consult, der også er den andenstørste i Europa, er ramt af afrikansk svinepest. Det bekræfter testresultater fra The Bucharest Diagnostic and Animal Health Institute, skriver mediet pigprogress.net.

Vandprøver afslørede den frygtede virus' eksistens på tre nabo-besætninger i den sydlige del af landet, som mandag førte til, at myndighederne aflivede de 140.000 inficerede svin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svinefarmen har brugt vand fra den nærliggende flod, Danube, i svinestalden. De rumænske myndigheder mistænker nærtboende husmænd for at have smidt døde grise i floden, som har været smittet med afrikansk svinepest.

Andre østeuropæiske lande som Ungarn, Rusland, Polen og Ukraine er også ramt af den frygtede sygdom.