Priserne på grisekød er alvorligt ramt af "tømmermænd" efter jule- og nytårsperioden, da der fortsat er et forholdsvis stort udbud af fersk kød i Europa.

- Vi ser tegn på, at markedet kan være ved at stabilisere sig, men der er stadig et stort udbud af levende grise i specielt Tyskland og Spanien. Derfor bliver det afgørende, hvordan afsætningen udvikler sig i de kommende uger, siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priserne sætter sig på stort set alle delstykker, men der er størst pres på forender og kamme.

Til landene udenfor Europa er der en stabil afsætning til både Kina og Japan.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning. Udviklingen får Danish Crown til at sænke både prisen på søer og svin med 20 øre.

Det betyder, at prisen på svin fra 74-95,9 kg ligger på 8,50 kroner pr. kg, mens prisen på søer over 129,9 kg er ligger på 5,50 kroner.