Professor Henrik Elvang, KU SUND, tog hul på det to dage lange Vingstedkursus med en lektion i de patologiske processer omkring inficerede/nekrotiske halebid. Det begynder typisk med, at grisene tygger på hinandens haler.
- Normalt smækker de ikke bare tænderne igennem huden. De går bare og leger med halerne, sutter på dem og efterhånden bliver epitelet slidt af, og så begynder der at ske en reaktion. Det kan blive værre og værre og til sidst er dermis blotlagt, og så taler vi om, at vi har et sår, sagde Henrik Elvang og tilføjede, at et sår i huden er defineret som en læsion, hvor epidermis og den underliggende basalmembran er nekrotisk - vævet er væk.
Såret initierer, at der kommer inflammation og dermed de karakteristiske symptomer; rødme, hævelse, varme, smerte og nedsat bevægelighed. Med et væld af billeder illustrerede Henrik Elvang, hvad der sker i cellerne, når inflammationen sættes i gang og på samme tid, når cellereparationen går i gang. Det er en meget forudsigelig proces.
- Problemet opstår, hvis der kommer bakterier, og det gør der jo meget ofte ved sårdannelse som følge af bid, eller hvis grisene har slikket på halerne. Så er der tale om sekundær heling af såret.
Henrik Elvang forklarede, at når der er infektion i et sår, opstår der altid trombose i både blodkarsystemet og i det lymfogene karsystem - og der kommer nekroser. Når vævsnekrose går hele vejen gennem muskulaturen og ned til knoglen, klassificeres såret til at være grad 3 - og det er tilfældet i langt de fleste halelæsioner, når der er infektion til stede. Det ender ofte med, at halen falder af helt ind til ryggen.
I sin patologiske gennemgang viste Henrik Elvang også, hvordan bakteriespredning fra halen typisk fører til en systemisk spredning og forårsager bylder langs rygsøjlen og i knogler og kan være årsag til lammelser i grisens bagpart. I forhold til den hæmatogene spredning slog han fast, at halebid er den vigtigste indgangsport ved pyæmi hos svin.
Også i økologiske besætninger
Halebid er der også i økologiske besætninger. Det kunne formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, Randi Vinfeldt fortælle. Tal fra slagterikontrollen fra 1. januar 2014 og 15 måneder frem viser, at der i gennemsnit har været 1,2 procent halebid i besætningerne.
- Så kan man spørge: Når det er store økologiske besætninger, kommer der så meget mere halebid? Det mener jeg ikke, der gør, for det er jo stadig de samme rammer, vi producerer under. Og det er heller ikke sådan, at man ser en sammenhæng - om det er en stor eller en lille besætning. Det betyder ikke noget. Vi kan godt have en stor besætning, som ikke har problemer, og så kan vi have en mindre besætning, hvor der er mere halebid.
Læs mere i Hyo
Læs mere, i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 4. august.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på hjemmesiden. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement ved at klikke her eller på 7620 7970.
