SEGES Sundhedsstyringen har udviklet et nyt værktøj, som svineproducenter i samarbejde med deres dyrlæge skal bruge fra den 28. maj 2020, når de skal indrapportere til SEGES Sundhedsstyringen, hvis der skal indsendes prøver til analyse for PRRS-virus ved hjælp af PCR. Indrapportering sker via Svineproduktion.dk.

Eksporten af kød til en række vigtige lande er afhængig af, at slagterierne har kendskab til, om der er påvist PRRS-virus hos leverandøren - og også om der udtages prøver til viruspåvisning ved PCR. Derfor skal producenten orientere slagterierne, når der udtages PCR-prøver. Det er uanset, om dyrlægen udtager prøverne til undersøgelse for PRRS-virus som følge af klinisk mistanke om PRRS i en svinebesætning eller som led i den løbende sundhedsovervågning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Skal indrapporteres før dyrlægen udtager prøver

Indtil nu er det besætningsdyrlægen der på producentens vegne har kontaktet Sundhedsstyringen hos Seges, før der blev udtaget prøver. Nu er det svineproducentens ansvar.

- Vi har i høj grad automatiseret processen. Dyrlægerne vil stadig stå for prøveudtagningen, og det er stadig svineproducenternes ansvar, at der indberettes. Det nye værktøj er lavet, så svineproducenten i samarbejde med praktiserende dyrlæge meget enkelt kan indberette udtagning af PCR-prøver. På den måde får vi en hurtigere og mere sikker proces, så vi i endnu højere grad sikrer, at slagterierne har opdaterede informationer, siger Bjørn Lorenzen, afdelingsleder i Sundhedsstyringen, som overvåger sundhedsstatus i størstedelen af danske svinebesætninger.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt at indrapportere, inden prøverne bliver taget.

- Da flere ting skal sættes i gang, og mange kontaktes, er det uhyre vigtigt, at svineproducenten indrapporterer, så snart dyrlægen vil undersøge for PRRS-virus, og helst inden prøverne bliver taget, siger Bjørn Lorenzen.

Formularen, som svineproducenten skal bruge til indberetning, ligger på Svineproduktion.dk: https://svineproduktion.dk/Services/PRRS_observationsliste

{% article: ERROR %}