Dansk landbrug, herunder frøavl, har været udfordret i flere år, når det drejer sig om adgangen til effektive pesticider - og der er ikke tegn på, at det bliver nemmere i fremtiden.
Det skriver DCA.
- Der er ingen tvivl om, at EU-lovgivningen i de kommende år vil få en stigende indflydelse på udbuddet af pesticider i Danmark,
Per Kudsk, professor Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan fremtidsudsigterne for pesticidsituationen tegner sig, vil professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, gennemgå i sit indlæg på Plantekongres 2017 i Herning den 17.-18. januar 2017.
- Der er ingen tvivl om, at EU-lovgivningen i de kommende år vil få en stigende indflydelse på udbuddet af pesticider i Danmark, siger Per Kudsk.
Fra europæisk side lægges der op til en skærpet procedure i forbindelse med godkendelse af nye pesticider, hvor også risikoen for hormonforstyrrende effekter vil blive inddraget i vurderingen.
Strengere krav i Danmark
Hidtil har de fleste restriktioner været et resultat af den nationale lovgivning. Det gælder især skærpede kriterier i forbindelse med vurderingen af risikoen for grundvandsforurening, hvor de danske kriterier afviger fra kriterierne i de øvrige EU-lande.
Danmark har strengere krav vedrørende persistens og nedbrydningsprodukters mobilitet i jorden. Det er årsagen til, at mange af sulfonylurea-midlerne er godkendt i reducerede doseringer, og at der er regler for, at visse midler ikke må anvendes i den samme vækstsæson.
Det er muligt at søge en tidsbegrænset dispensation til pesticider, som ikke er godkendt i EU. Det er årsagen til, at spinatfrøavlerne i mange år har haft adgang til Asulox.
De gode, de onde og de grusomme
I 2011 blev der indført et system i EU, som populært sagt deler pesticiderne op i de gode, de onde og de grusomme. Førstnævnte - de gode - er der desværre ikke er så mange af. Det er midler, som opfylder alle kriterierne og uden videre kan godkendes.
Den anden gruppe - de onde - opfylder også kriterierne, men på nogle punkter er de tæt på ikke at opfylde kriterierne. Det er pesticider, som man ønsker fjernet fra markedet, hvis der findes mere sikre alternativer. De benævnes kandidater for substitution.
I forbindelse med en fornyet godkendelse skal der i hvert EU-land udføres en comparative assessment (sammenlignende vurdering) for at undersøge, om der i det pågældende land findes alternativer. Der er tale om en trinvis vurdering, hvor man i forbindelse med hvert trin skal afgøre, om der findes ligeværdige alternativer. Hvis det ikke er tilfældet, stopper vurderingen.
Den sidste gruppe - de grusomme - opfylder ikke et eller flere af de såkaldte afskæringskriterier for sundhed og miljø. De vil blive nægtet godkendelse uden en egentlig vurdering af risikoen i forbindelse med deres anvendelse.
Hvis et pesticid ikke kan godkendes i EU, kan der søges om en tidsbegrænset godkendelse på op til fem år, hvis forbuddet mod pesticidet resulterer i en alvorlig fare for plantesundheden. Der har været stor usikkerhed om, hvad der menes med dette, og hvordan vurderingen skal gennemføres, og i øjeblikket er EU's fødevaresikkerhedsagentur EFSA ved at fastlægge regler for de procedurer, der skal følges.
