Det russiske forbud mod import af fødevarer fra EU fortsætter med at lægge et tungt pres på dansk landbrug herunder de danske svineproducenter.

Ove Thejls, adm. direktør for slagterikoncernen Tican, fortæller til Jyllands-Posten, at meget af den spæk, som tidligere blev solgt til Rusland, nu ender som dyrefoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Halvdelen af de spækprodukter, vi tidligere eksporterede til Rusland, bliver nu sendt til Daka. Det svarer til, at vi hver uge sender 60-70 tons af den type produkter til Daka.

Det har tvunget prisen i bund.

Tidligere blev den bedste dansk spæk solgt for omkring 15 kroner pr. kilo, men siden har stoppet for import tvunget prisen ned omkring de 5 kroner kiloet.

Meldingen fra Rusland om forbuddet mod import af varer fra EU kom i starten af august. Fra Rusland lød meldingen dengang, at forbuddet vil vare et år.