Fødevareminister Dan Jørgensen (S) erkender i et svar til Esben Lunde Larsen fra Venstre, at danske svinebønder er udsat for skæve konkurrencevilkår i forhold til deres tyske kollegaer.

Baggrunden er en artikel i Berlingske under overskriften "Tyske svinebønder vader i støttekroner", der peger på, at tyske landmænd har fordele sammenlignet med deres danske kollegaer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Berlingske består de tyske konkurrencefordele i en momslettelse, som giver tyske svinebønder 25-30 kroner mere pr. slagtesvin, hvortil støtte til blandt andet bedre pris for tunge svin samt en generel investeringsstøtte.

- Den analyse af landbrugets rammevilkår, som Københavns Universitet udarbejdede for Fødevareministeriet i 2011, pegede i øvrigt på samme forhold, erkender ministeren.

Han forklarer, at regeringen har haft stort fokus på at skabe bedre vilkår for danske virksomheder herunder landbruget med "Vækstplan fødevarer":

Styrkeposition

Det betyder i praksis en tysk fordel i størrelsesordenen 75 kroner pr. slagtesvin, men Dan Jørgensen har ikke megen trøst til de danske bønder:

- Vi arbejder til stadighed på at styrke konkurrenceevnen og sikre gunstige betingelser for, at virksomhederne kan skabe vækst og øget beskæftigelse, lyder budskabet fra Dan Jørgensen, der fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg mener, at vi i Danmark skal udnytte vores styrkepositioner og konkurrere ved at bruge vores evner til producere ressourceeffektivt og udvikle og afsætte produkter af høj kvalitet og værdi. Ved indførelse af regulering bør man altid overveje, om omkostningerne hermed står mål med de ønskede effekter. Vi skal ikke stille unødvendigt strenge krav til landbruget eller have et unødvendigt bureaukrati, som bliver en stopklods for vækst og udvikling i erhvervet.