Abonnementsartikel

Specialkonsulent i Videncentret for Landbrug finder, at en optimal afvanding er et grundvilkår for fødevareproduktionen.

Trods megen snak og megen debat er der stadig behov for at slå et ordentligt slag for dræning af landbrugsarealer. For afvanding er et af de væsentligste grundvilkår for fødevareproduktionen. Det mener specialkonsulent i Videncentret for Landbrug, planteproduktion, Janne Aalborg Nielsen, der er en af landets eksperter i netop dræning.

- Ja, en optimal afvanding er et grundvilkår for fødevareproduktionen. Adskillige forsøg, danske såvel som udenlandske, viser merudbytte på 10-25 procent ved god afvanding, siger Janne Aalborg Nielsen, der kommer ind på en lang række fordele ved dræning, nemlig tidligere såning, færre sygdomsangreb, mindre mængde ukrudt, bedre gødningsudnyttelse, dyrkningssikkerhed, mere sikker høst og altså højere udbytter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skønnede behov for omdræning i Danmark i dag ligger ifølge specialkonsulenten på 20.000 ha pr år. Så meget bliver der ikke drænet årligt, så der genereres et efterslæb på dræningen, som koster udbytte på landsbasis.

Stor vigtighed

- Vandplanerne og debatten om ændret vandløbsvedligeholdelse og dennes betydning for, hvor våde markerne bliver som følge heraf, har givet nyt og forøget fokus på vigtigheden af dræningen. Dræning er en gammelkendt disciplin i landbruget og er et grundvilkår for at dyrke cirka 50 procent af landbrugsarealet i Danmark. Det er nemlig cirka halvdelen af landbrugsarealet, der har behov for dræning, siger Janne Aalborg Nielsen.

I dag er dræningen under pres fra nogle sider, og specialkonsulenten oplever, at det igen er nødvendigt at forklare og synliggøre vigtigheden af en effektiv afvanding.

- Hvis fødevareproduktionen i Danmark skal opretholdes, så må vi også opretholde vores afvandingsniveau. Eller rettere - det trænger faktisk til at blive forbedret og vedligeholdt mere, end det bliver for tiden, siger Janne Aalborg Nielsen.

Snigende tab

- Dræning er primært noget, som foregår under jorden. Og det faktum, at man ikke kan se det, gør faktisk også, at det er relativt nemt at glemme vigtigheden heraf, indtil man ser vandet på marken, som ikke kan blive ledt væk fra jordoverfladen. Det forholder sig imidlertid således, at udbyttetabet indtræffer langt tidligere, end når man kan se vandet på jordoverfladen, siger Janne Aalborg Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgrødens rødder bliver nemlig påvirket tidligere end skuddene.

- Man kan sige, at tabet kommer snigende som en tyv om natten, fordi man måske ikke lige ser, at der er for meget vand i jorden, siger specialkonsulenten, der kommer ind på de mere detaljerede sammenhænge:

- Der sker en del med jordfysikken, men der sker også en del med jordkemien. Når jorden bliver vandfyldt, falder redoxpotentialet, og når redoxpotentialet falder, er det faktisk N, der påvirkes først. Derfor hænger en dårlig afvanding sammen med, at der er en mindre/dårligere udnyttelse af kvælstoffet. Jordtemperaturen er en essentiel parameter i dræningen. Når vandet kommer hurtigere væk, så kan jorden også hurtigere blive opvarmet, og så kan vi hurtigere få sået i en tjenlig jord, forklarer hun.