En ældre 20 kubikmeter Faresin-blander blev for kort tid siden udskiftet med en 36 kubikmeter Faresin-blander hos Knud Sehested i Kjellerup. Straks kunne personalet konstatere en højere foderudnyttelse.
I den første tid med den nye blander fik køerne den samme fodermængde som før, men det var så meget foder, at de ikke kunne æde op i løbet af et døgn.
- Vi kan derfor konstatere, at køerne udnytter foderet bedre, efter at vi har fået den nye blander, fortæller fodermester Simon Vingborg.
På Knud Sehested bedrift er målet, at køerne skal æde op og være uden foder i to timer hver dag, så de når at blive sultne, inden næste fodring, ellers bliver de ifølge Simon Vingborg for dovne.
- De får ikke kraftfoder i malkestalden, og hvis de er for dovne, kommer de ikke i malkestalden, siger Simon Vingborg.
Mindre foder
- Før blandede vi til 201 køer, men nu blander vi kun til 185, siger Simon Vingborg.
Han er klar over, at den gamle blander kan have vejet forkert, men Simon Vingborg kan med det blotte øje konstatere, at foderforbruget er mindre, mens ydelsen til gengæld er på vej op.
Før brugte vi tre skovlfulde kraftfoder. Nu bruger vi kun 2,5. Det er fordi, køerne udnytter foderet bedre, siger han.
Han mener, at blanderen på en måde opnår nogle af fordelene ved det moderne begreb "kompakt foder".
Men ifølge Simon Vingborg handler det i virkeligheden bare om, at ingredienserne er blandet godt, så køerne ikke kan sortere.
Ydelse og sundhed i top
Knud Sehesteds besætning består af 200 årskøer, som er helt i top både med ydelse og sundhed.
I det seneste år har køerne ydet 12.033 kg EKM.
- Og ydelsen er opadgående, fortæller Simon Vingborg.
Det geometriske celletal er 84.000, og der er kun lidt udfordringer med Digital Dermatitis.
Besætningen har en meget lav udskiftningsprocent, og dødeligheden er næsten ikke-eksisterende. Simon Vingborg kan næsten ikke huske, hvornår der sidst døde en ko.
Køerne er fordelt i to stalde på gården. En moderne stald, hvor køerne malkes tre gange og en ældre bindestald, som for få midler er ombygget til løsdriftsstald. Her går køerne med lavere ydelse, og de malkes kun to gange om dagen.
Kun 60 kvier
Alle ungdyr er udliciteret. Der fødes kun cirka 60 kvier årligt, som bliver på bedriften, så længe de får mælk. Derefter udliciteres de, indtil de skal kælve.
På de bedste kvier bruges kønssorteret sæd. En del af køerne løbes med blåkvæg, og deres kalve afsættes, når de er 14 dage gamle.
Enkel betjening
Køernes foderration består af græs og majs samt en kraftfoderblanding og sodakorn - for tiden byg. Kornet avles på bedriften. Desuden tilsættes en forblanding bestående af halm og melasse samt mineraler. Den produceres til 14 dage ad gangen og mængden passer med en bigbag med mineraler.
Når fuldfodervognen skal læsses, indleder man med at logge sig ind på vognen med sit ID, og så finder man den blanding, man skal i gang med. Der skal kun trykkes på to knapper, hvis man ikke har ændringer til eksempelvis blandingen eller antallet af køer.
- Og det er i øvrigt ikke spor indviklet at foretage ændringer, tilføjer Simon Vingborg.
Han beskriver den som meget brugervenlig, fordi man kan betjene den rent intuitivt og ikke behøver et kursus eller at huske en masse koder for at kunne betjene den.
Normalt er det Simon Vingborg eller bedriftens elev, der står for foderblandingen, med mindre de er optaget af andre vigtige opgaver, for så træder bedriftens ejer, Knud Sehested, til og klarer arbejdet.
- Vi har to vejedisplays, et på foderblanderen og et i traktoren, så det er let at følge med i, hvad den næste ingrediens er, så man ikke skal sidde i traktoren og kigge langt. Ændringer og justeringer af eksempelvis antal køer kan også foretages fra traktoren, da enheden på vognen og enheden i traktoren er synkroniserede, fortæller Simon Vingborg.
Kun en traktor
Det er den samme traktor, der både læsser og trækker fuldfoderblanderen, og det var derfor meget vigtigt for Knud Sehested, at det var meget let at koble traktor og fuldfodervogn sammen. Det var et meget vigtigt krav til fuldfodervognen, fordi den skal kobles til og fra hver dag.
- Der er kun to olieslanger og et enkelt el-stik, og alt kører trådløst med en elektronisk fjernbetjening fra traktorens førerhus.
En anden vigtig detalje er, at pto'en er med friløb, så det er let at koble den på traktoren.
- Det var meget vigtigt for os, at der er styr på sådanne detaljer, siger Simon Vingborg.
Først fyldes forblandingen i blanderen. Derefter kraftfoder og sodakorn og til sidst græs- og majs-ensilage.
Efter påfyldning spændes læssetraktoren for blanderen, og så startes den.
- Det stiller store krav til blanderen for at sikre en homogen blanding, men det klarer Faresin-blanderen uden problemer. Der er intet foder, der står stille i blanderen, når sneglene kører, siger Simon Vingborg.
Han Scriver fra firmaet AgroX, der forhandleer Faresin-blandere i Danmark tilføjer, at en væsentlig grund til, at blanderen fint klarer opgaven, er, at sneglene har en forholdsvis stor stigning, og det medfører en stor flytning på langs i vognen.
- Udfordringen er ikke at blande opad, men at blande på langs, og derfor er vinklen på sneglens vindinger ifølge Hans Scriver meget vigtig.
- Den her er god, supplerer Simon Vingborg og fremhæver, at begge låger sidder i vognens bagende uden at give problemer med tømningen.
- På den tidligere vogn havde vi udfodringslågerne placeret forskudt, men her valgte vi at have begge bagi for at kunne læsse af uden at komme til at køre i det, siger han.
Alt dokumenteres
I Knud Sehesteds besætning er der stort fokus på detaljerne, og her hjælper nyt software i den nye blander.
- Vi satser på så stabil fodring som muligt, og vi er over køerne, hvis der er det mindste udsving, siger Simon Vingborg.
- Vi holder øje med, om køerne laver det, de skal - vi tjekker det hele tiden, siger han.
Og derfor bruger de også de muligheder, som fuldfodervognens data kan levere.
- Vi kan se, hvem der har læsset, og hvor godt der er læsset, og med det nye software er det også blevet lettere at lave éndags-foderkontrol. En anden detalje er, at vi også kan bruge dataene til at konstatere, hvor meget en silo rent faktisk rummede.
- Nu kan vi også se, hvad der faktisk kom i blanderen. Før kunne vi kun se, hvad der skulle i. I det hele taget kan vi få flere informationer ud af systemet nu, siger Simon Vingborg.
Der laves éndagsfoderkontrol hver 14. dag, som følger mælkeafregningsperioden fra mejeriet.
- Vi sammenholder med fodringen i den periode. Alle data er i systemet. Vi beder bare om at få dannet en rapport over det, der er brugt i den periode. Vi kigger på det samlede forbrug og tjekker blandinger og holde øje med, om nogle af tallene udvikler sig i den ene eller anden retning, og vi kan analysere årsager til afvigelser, siger Simon Vingborg.
