Det skal være slut med beskidte veje i landbruget.

Bimpel Maskiner introducerer et nyt koncept inden for frontvægte med skrabefunktion. Frontvægtene findes i størrelserne 1.250 kg og 2.400 kg og supplerer programmet af frontvægte fra Suer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brian Rostgaard Andersen, Bimpel Maskiner, siger i en pressemeddelelse:

- Vi kender alle situationen med beskidte veje i forår- og efterårsmånederne. Og her er løsningen en gang for alle. Nemlig Suers nye patenterede frontvægte med skrabefunktion. De fleste traktorer har i forvejen en frontvægt og her fås en prisbillig løsning på at kunne skrabe vejen ren med vægtklodsen. Den store klods på 2.400 kg er hele 2,75 m bred og egner sig udover at være traditionel vægtklods også til at være ballastvægt i forbindelse med stakkørsel, hvor den udover at tynge med 2,4 tons vil egne sig perfekt til at planere majs eller græs i stakken.