Yara Internatiopnal havde 21 procent fremgang i gødningssalget målt i mængder i andet kvartal. Det medvirker i et vist omfang til at afbøde effekten af  faldende gødningspriser.

- Yara fremlægger et stærkt andet kvartalsregnskab med rekord-leverancer, sagde Yara-topchef Ole Haslestad, da regnskabet blev fremlagt tidligere i dag, fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han pegede samtidig på, at Urea-prisen er faldet cirka 30 procent, mens forskellige andre gødningstyper stort set har formået at holde prisen i forhold til for et år siden, hvilket han blabndt andet forklarer med gode afgrødepriser, som motiverer landmænd til at benytte gødningstyper med højere effektivitet.

Nettoindtjeningen i koncernen blev 1,87 milliarder norske kroner mod 2,79 milliarder norske kroner i samme kvartal i 2012. Omsætningen blev 23,19 milliarder norkse kroner mod 21,423 milliarder i andet kvartal 2012.

Det er alle betydende gødningstyper, som oplevede fremgang i andet kvartal 2013. Salget af Urea steg med 42 procent primært i Brasillien og Nordamerika. Men også Middelhavsområdet bidrog til fremgangen.

Der var også en stærk efterspørgsel efter NPK-gødning med 30 procent stigning i mængden. Her er det særligt Europ og Asien, der trækker fremgangen. Kvælstofleverancen steg 14 procent sammenlignet med 2012, hvilket blandt andet forklares med et højt salg i Europa.

Stigningen i de europæiske kvælstof-leverancer gælder hele branchen og forklares også med, at marts var meget kold.