Lyt til artiklen:

Det kan have store konsekvenser at spare P og K væk i vårbyg

00:00
Hastighed: ???x
03:01

I et år som i år, hvor priserne på gødningsmarkedet er steget kraftigt sammenlignet med sidste år, bør man ikke lade sig friste af at spare fosfor og kalium væk, og dermed nøjes med NS-gødninger. Især i vårbyg og anden vårsæd bør man tænke sig godt om, skriver Yara i en pressemeddelelse.

- Især i vårbyggen ved vi, at det er vigtigt at få tildelt den rette kombination af fosfor, kalium og kvælstof. Har din valgte gødning ikke den rette mængde fosfor og kalium, viser flere forsøg, at du risikerer et udbyttetab på helt op til 10 hkg. Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at anvende en NS-gødning i vårbyg, fortæller Jesper Ulnitz, chefagronom i Yara Danmark og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
120 kg N placeret ved såning i NS/NPK-gødning. Pt. 1,1 - 3,2, Kt: 5,8 - 13,8. JB 6-7. Sjælland/Lolland. Grafik: Yara.

- Forsøg viser, at lave fosfortal kan være katastrofale for udbyttepotentialet i vårsæden - især i kolde forår. Uanset hvilken indkøbsstrategi for gødning man vælger i det nuværende marked, bør man være meget varsom med udelukkende at rette blikket mod så billigt kvælstof som muligt for at spare penge til det kommende forår. Det er ikke risikoen værd.

Anvendes en NPK-gødning i vårsæden, minimerer man ikke kun risikoen for udbyttetabet i det indeværende år, men ligeledes sikrer man næringspuljen i sin egne jorde mod udpining.

- De samlede jordbundsanalyser for 2020 viser, at fosfor- og kaliumstatus er lav i flere områder af Danmark. Derfor er det vigtigt, hvis ondt ikke skal blive værre, at man sikrer sig korrekt erstatningsgødning, hvor der tilføres de næringsstoffer, der reelt fraføres af afgrøderne, fortæller Jesper Ulnitz og fortsætter:

- Erstatningsgødning er vigtigt på afgrødeniveau, men er også relevant at have in mente, hvis man ønsker et sædskifte i balance. Jo større kerne- og halmudbytter, der fraføres jorden, jo større skal erstatningsgødskningen være. Erstatningsgødskning kan praktiseres, når jorden som udgangspunkt er i god gødningstilstand.

rich-media-3
Gødningsstrategi til maltbyg 2018 + 19 uddrag af 6 fs, Vkst 2019. LSD; 2,2 hkg/ha. Grafik: Yara.

En investering - ikke en udgift

Når man køber gødning, skal det ikke kun ses som en nødvendig udgift i ens markdrift, men derimod som en investering i afgrøden og udbyttet. Har man valgt den rette gødning, skal denne også bruges korrekt, for at sikre at man får det maksimale ud investeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er altid en god idé at tænke over, hvordan man tildeler sin gødning - og måske særligt i et år som i år, hvor gødningen er dyrere end tidligere. Forsøg viser gang på gang merudbytter ved at vælge den rette gødskningsstrategi, fortæller Jesper Ulnitz og fortsætter:

- Den bedste effekt af NPK-gødning opnås ved gødskning, når afgrøden har et behov. Dertil ser vi merudbytter på 3-4 procent ved placering af gødning i vårsåede afgrøder sammenlignet med bredspredning før såning. Vælger man en kvalitetsgødning og tildeler den korrekt, betaler afgrøden selv for den ekstra pris, man ellers betaler mere for NPK-gødningen.