Lyt til artiklen:

Flex Gødning stopper produktion af flydende gødning

00:00
Hastighed: ???x
01:08

De seneste 10 år har Yara Danmarks datterselskabet Flex Gødning leveret flydende gødningsprodukter til dansk landbrug. Men nu er det slut. I en pressemeddelelse oplyser Yara Danmark, at årsagen er en generelt negativ markedsudvikling for flydende gødning og fremtidens stadigt stigende krav om høj kvælstofeffektivitet.

- Yara har besluttet at fokusere sine aktiviteter på sine produktlinjer indenfor faste gødninger, som sikrer landmanden en effektiv og præcis spredning i marken, og hvor alle vigtige næringsstoffer er samlet i hvert gødningskorn, skriver virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yara påbegynder nu afviklingen af Flex Gødnings aktiviteter, og der er ikke fastsat en endelig dato for selskabets ophør, da en lang række opgaver skal varetages inden dette kan ske.

Landbruget og miljøorganisationer revser EU's gødningsplan

Se også:

Landbruget og miljøorganisationer revser EU's gødningsplan

- Nedlukningen vil ske på en kontrolleret måde, hvor alle forpligtigelser med samarbejdspartnere på både kunde- og leverandørsiden vil blive overholdt, lyder det i pressemeddelelsen.