VSP (Videncenter for Svineproduktion) kan for femte år i træk fortælle, at der dør færre søer i de danske stalde.

DAKA oplyser, at der i 2012 blev aflivet færre søer end i 2011. Sodødeligheden er derfor på et år faldet fra 13,7 procent til 12,8 procent af årssøerne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Målet for sodødeligheden er 11,5 procent af årssøerne i 2013. Udviklingen går den rigtige vej, og jeg tror også, at vi når vores mål. Men vi er ikke i mål endnu, og det er vigtigt, at vi alle fastholder fokus for at blive ved med at nedbringe sodødeligheden, siger Lindhardt B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion til vsp.dk.