Nu er det slut med at krybe unden om 2013-reglerne om løsgående søer.

Alle drægtige søer og gylte skal holdes i løsdrift i drægtighedsstalden i større eller mindre grupper. Overgangsperioden for stalde, der allerede var taget i brug, da loven trådte i kraft, udløb 1. januar 2013. Dermed gælder kravet om løsdrift i drægtighedsstalden nu for alle stalde - ikke kun i Danmark, men i hele EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En interviewundersøgelse gennemført af Fødevareministeriet i slutningen af 2012 beregnede den gang, at cirka seks procent af sobesætningerne ikke ville nå at omlægge til løsdrift inden 1. januar 2013.

Fødevarestyrelsen indleder fra i dag en kampagne med målrettet fokus på de nye regler om løsdrift. Kampagnen vil omfatte cirka 200 sobesætninger og løber til udgangen af juni 2013.

Politianmeldt og træk i støtten

Hvis det i forbindelse med kampagnen konstateres, at kravet om løsdrift i drægtighedsstalden ikke er overholdt, bliver landmændene som udgangspunkt meldt til politiet. 

Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden følger af EU’s lovgivning om beskyttelse af svin. Landmanden risikerer derfor at få reduceret sin EU-støtte, hvis kravet om løsdrift ikke er overholdt.