Lyt til artiklen:

Kontrolkampagne skal sætte fokus på halekupering

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Det er i Danmark ikke lovligt rutinemæssigt at halekupere grise. Både som følge af EU-regler og danske regler. Det er dog tilladt, hvis der er i besætningen er skriftlig dokumentation for, at der er halebid, og hvis der før halekupering er foretaget og afprøvet en række tiltag med henblik på at forebygge halebid hos grisene.

Formålet med reglerne er at reducere risici for halebid hos grise, så der ude i besætningerne kan holdes grise med hele haler. For at sætte fokus på reglerne og risikovurderingerne gennemfører Fødevarestyrelsen derfor fra 23. januar til 30. juni en kontrolkampagne med netop halekupering som fokus. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at gennemgå besætningen og på den baggrund udarbejde en risikovurdering er planen, at få rettet fokus mod de forhold, som kan udgøre risici for halebid.

Fødevarestyrelsens kampagne bliver gennemført i 400 besætninger med søer, smågrise eller slagtesvin. I besætninger med søer er der fokus på, om der er dokumentation for, eller indhentet dokumentation fra modtagerne af grisene for, at der er behov for halekuperede grise, samt om selve indgrebet halekupering foregår efter reglerne.

I smågrise- og slagtegrisebesætninger er der fokus på, om der er dokumentation for halebid i besætningen, og om der er foretaget de nødvendige tiltag for at undgå halebid hos grisene