Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
400 besætninger får halevisit
Fødevarestyrelsens store halebids-kampagne er startet, og det betyder at frem 400 danske grisebesætninger vil få et kontrolbesøg frem til juli 2023. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside
Kontrollanterne skal kontrollere, om landmanden har skriftlig dokumentation for, at der bliver gjort en indsats for at få bugt med problemer med halebid. Kun hvis der er den dokumentation er det lovligt at kupere halerne på dyrene.
- Vi ved, at mange faktorer har betydning for, om grisene bider haler. For eksempel kan halm eller andet rode- og beskæftigelsesmateriale være med til at begrænse stress hos grisene, og ad den vej mindske risikoen for halebid og dermed øge dyrevelfærden. Derfor kontrollerer vi, om landmanden har lavet den lovpligtige risikovurdering af de forhold, der kan forebygge halebid og dermed reducere behovet for halekupering blandt grisene, forklarer veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup.
Hvis der ikke er halebid i en besætning, og risikovurderingen samtidig viser, at risikoen for halebid er beskeden, skal landmanden udarbejde en handlingsplan, der beskriver, hvordan han gradvist kan få grise med hele haler i besætningen.