Blandeopskriften med de kg af alle fodermidler, som skal i blandingen, modtages og skal så føres ud i livet. Der kan være stor variation mellem det, der kommer i blanderen og det, man har planlagt at komme i blanderen. Det kan variere fra dag til dag. Resultatet kan ses i form af hop i mælkemængde og mælkens indhold af fedt, protein og urea.

Den rækkefølge, de enkelte fodermidler kommes i blanderen, kan have betydning for den opnåede ensartethed. Der kan være lidt forskel mellem de forskellige blandevogne, men typisk skal de flydende fodermidler og dem i piller i først.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af og til er der vogne, der er meget vanskelige at tømme fuldstændig. Ud over at det giver risiko for at blandingen varmer og derved reducerer ædelysten, giver det en upræcis afvejning af blandingen.

Rationen koen æder

Har køerne mulighed for at sortere i blandingen, så gør de det. De står og roder rundt med mule og tunge i foderet og laver ”reder” for at pille lækkerbidsknerne fra. Det er ofte majskerner, roepiller, korn, kartofler og roer, som køerne står og roder efter. Kan køerne sortere i blandingen, vil det kunne resultere i lavere ydelse ved enkelte køer og måske endda følgesygdomme, grundet en fejlsammensat ration. Det går meget ofte ud over lavtrangerende køer, som for eksempel første kalvs-køerne der ikke får den energikoncentration, de reelt er tiltænkt.

Læs mere de fire rationer i det kommende nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag d. 20. juli. Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abbonnenter kan også læse artiklen ved at købe adgang til artiklen. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970