Salgschef Erik Hermansen, Kragmann A/S, melder nu, at firmaet har solgt den første kartoffeloptager af mærket Ploeger, som Kragmann for kort tid siden begyndte at importere.

Der er tale om en firerækket selvkørende elevatormaskine med en stor kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den solgte maskine er med 4x90centimeter indføring og en 500 hestekræfters motor og et effektivt evolution-rensesystem med otte renseruller og bagudvendt pigbånd.

- Fordelen ved systemet er, at de otte ruller kan indstilles enkeltvis i forhold til den rensning, der er behov for ud fra jordtype og hvor ren eller beskidt jorden er, siger han.

Og han fremhæver, at der kan indkodes flere forskellige indstillinger, så det er muligt med et tryk på en knap i kabinen at skifte indstilling løbende undervejs i marken, hvis forholdene og rensebehovet ændrer sig forskellige steder i marken.

- Det hele er hydraulisk. Der er ingen rullekæder, og derfor kan alt styres fra førerhuset, siger han.