Abonnementsartikel

Kragmann A/S demonstrerer en Ploeger AR-4B selvkørende kartoffeloptager - den første i Danmark.

Det er en kartoffeloptager af de store og interessante, som virksomheden Kragmann A/S vil demonstrere på Ikast-egnen i slutningen af denne uge og begyndelsen af næste.

Den første demonstration finder sted ved Kjaergaarden I/S, Sundsvej i Ikast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er første gang, en firerækkers Ploeger tankmaskine kommer til Danmark. Men vi leverede da i september en firerækkers Ploeger elevatormaskine til Nordjylland, siger salgschef Erik Hermansen, Kragmann A/S.

Ploeger optageren, der har en motor på 410 heste, er en maskine med meget stor kapacitet. Den er udstyret med 890 millimeter bredde bælter og er meget karakteristisk med de store, trækkende forhjul. Der er tre bundkæder, axialruller og pigbånd med afstrygerruller. Endelig har den en 17 kubikmeters tank med aflæsserbånd.

- Desværre kan vi lige nu ikke sige helt præcist hvor og hvornår, demonstrationerne foregår. Det afhænger lidt af vind og vejr, men det bliver i hvert fald fra på lørdag den 10. november og fire dage frem, siger Erik Hermansen, der til gengæld foreslår, at interesserede blot kan ringe til ham på tlf. 52 13 36 80 og høre nærmere.