En undersøgelse for Q-feber i tankmælk fra danske malkekvægsbesætninger i 2009 viser, at cirka 70 procent af besætningerne er positive. Samtidig menes sygdommen også at florere i en stor del af landets gede- og fårebesætninger.

Når man tager i betragtning, at sygdommen er en såkaldt zoonose, der kan overføres til mennesker, er der god grund til at rette opmærksomheden mod symptomer og smitteveje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver tredje kvægdyrlæge smittet

- Når landmanden for eksempel skal gøre rent efter en kælvning, sker det ofte med en højtryksrenser. Hvis koen er inficeret, hvirvles bakterierne rundt og kan smitte både mennesker og dyr i omgivelserne, siger Kjeld Lynge Madsen, kvægfagdyrlæge, og tilføjer:

- Og da bakterierne kan overleve udtørring og gemme sig i støv, kan de være i omgivelserne længe efter og med tiden spredes til andre dyr og mennesker.

Faktisk peger en test på, at en tredjedel af de danske dyrlæger, der arbejder med kvæg, er smittede med Q-feber.

- Især i forbindelse med kælvning sker der stor spredning af smitten, og er man ikke opmærksom og overholder alle krav til sikkerhed, risikerer man at blive smittet, siger Kjeld Lynge Madsen.

Vaccination minimerer konsekvenserne

Den nye vaccine Coxevac® fra Ceva Animal Health er netop udviklet til at minimere konsekvenserne af et Q-feber-forløb i en smittet besætning. Vaccination beskytter de dyr, der endnu ikke er smittede, og hos de smittede dyr reduceres udskillelsen af bakterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om Q-feber i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. maj

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.