Cameron Schmitt er ansat som dyrlæge i den amerikanske dyrlægepraksis Pipestone. Han indgår i et team, der overvåger 50 sobesætninger med det formål at få saneret alle besætningerne for influenza.
Sygdommen er et kronisk problem i USA's svinebesætninger, der rammes af H1N1, H1N2 og H3N2 gennem hele sæsonen, dog hyppigst i sent efterår og vinter. Symptomerne er feber, inaktivitet, hoste, udflåd fra tryne eller øjne, nysen, åndedrætsbesvær, rødme eller betændelse i øjnene og mangel på ædelyst.