Septoria tritici - eller hvedegråplet - er den mest udbyttekrævende svampesygdom i dansk hvededykning. Trefjerdedele af det potentielle udbyttetab kan henføres til denne sygdom. De mest udbredte sorter er alle modtagelige eller delvist modtagelige.
Den primære smitte sker fra inficerede strå- og halmrester på jordoverfladen. Allerede om efteråret kan man finde symptomerne i marken, og der vil altid være smittede planter i det tidlige forår, når væksten begynder efter vinteren. Fra de syge blade spredes sporerne med vandstænk til nye blade og planter i nærheden. Under strækningsvæksten spredes septoria gradvist fra de nedre til de øvre bladetager. Nedbør er således en nøglefaktor for spredningen af septoria og benyttes da også som indikator for bekæmpelsesbehovet i marken ved optælling af dage med nedbør over 1 millimeter. Spredning af septoria kan endvidere ske ved fysisk kontakt mellem plantedele og med vinden over større afstande.
Bekæmpelsen af septoria med svampemidler
Der er i dag relativt få effektive aktive stoffer til rådighed til bekæmpelsen af septoria i Danmark, og der er ikke udsigt til, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid.
De relevante aktive stoffer tilhører to forskellige kemiske grupper med forskellig virkningsmekanisme og karakteristika.
Triazoler
Der er i øjeblikket godkendt seks triazoler i Danmark, hvoraf dog ikke alle anses som effektive mod septoria.
Epoxiconazol (Bell, Ceando), difenoconazol (Armure), metconazol (Osiris), propiconazol (Bumper), prothioconazol (Proline, Prosaro), tebuconazol (Prosaro, Folicur).
Triazolerne har alle den samme virkningsmekanisme ved at blokerer biosyntesen af ergosterol - en vigtig bestanddel af svampeceller. De virker, efter at svampen har invaderet planten og har dermed også kurativ virkning. Det betyder, at de kan stoppe angreb, som endnu ikke er synlige. Triazolerne spredes systemisk i planten med saftstrømmen.
Gennem mutation kan septoria over tid udvikle nedsat følsomhed overfor en triazol, og de kan gradvist miste deres markeffekt. Det gælder for eksempel for tebuconazol og propiconazol. Disse aktive stoffer anbefales ikke længere anvendt til bekæmpelsen af septoria.
I dag er de mest effektive triazoler til bekæmpelse af septoria epoxiconazol og prothioconazol, og Åarhus Universitet moniterer hvert år, hvordan følsomheden udvikler sig. Både i Danmark og Sverige er prothioconazol mere udsat for ?shifting? (ændringer i følsomhed) end epoxiconazol - uden at dette dog har givet sig udtryk i svigtende effekter i markforsøg. Generelt anbefales det at blande eller veksle triazoler med aktive stoffer, som har en helt anden virkningsmekanisme - hvor dette er muligt.
Epoxiconazol har mere udpræget kurativ effekt mod septoria og mindre dosis respons end prothioconazol. Dette er blandt andet vist i semi-field forsøg ved Aarhus Universitet (Flakkebjerg), hvor der under kontrollerede betingelser er sprøjtet på forskellige tidspunkter efter smitte og i forskellige doseringer. I sådanne forsøg opnås som regel en højere effekt end i almindelige markforsøg - til gengæld vises forskellene mellem sprøjtetidspunkt, dosering og produkt tydeligere.
Ved sprøjtning efter optælling af nedbørsdage og under praktiske forhold med begrænset sprøjtekapacitet og skiftende vejrbetingelser, sprøjtes der altid efter at infektionen er sket. Der kan i nogen grad kompenseres for en sen sprøjtning med en øget dosering.
Carboxamid (SDHI)
Med godkendelsen af boscalid i 2007 fik vi for første gang en ny og effektiv alternativ virkningsmekaniske mod septoria til rådighed. Boscalid tilhører den kemiske gruppe carboxamider eller de såkalte SDHI (succinate-dehydrogenase inhibitors). Boscalid virker hovedsageligt forebyggende mod angreb af septoria ved at forhindre sporerne i at spire og myceliet at vokse ind i planten. I modsætning til triazolerne forbliver boscalid på bladoverfladen som et effektivt værn mod nye svampeangreb. Det betyder også, at infektion stoppes, inden der er sket nogen skade, eller planten har brugt energi på at forsvare sig. Tilsætningen af boscalid til epoxiconazol har vist sig at øge virkningstiden med cirka en uge.
Boscalid er den eneste carboxamid på det danske marked og indgår sammen med epoxiconazol i blandingsproduktet Bell, der altså kombinerer to forskellige virkningsmekanismer mod septoria i et og samme produkt. Bell er det eneste middel på markedet med over 90 procent effekt mod septoria og er derfor ?grundpillen? i strategien for bekæmpelsen af denne vigtige svampesygdom.
I praksis tank-blandes Bell med Comet, fordi forsøg viser, at det kan betale sig. Comet indeholder et aktivt stof fra en helt anden gruppe af aktive stoffer - strobilurin - som dog ikke længere bidrager direkte til bekæmpelsen af septoria, men som har ?grøneffekt? og dermed har en positiv indvirkning på udbyttet.
Strategi mod septoria
Strategien bør sigte mod at forsinke spredningen af septoria fra de nedre til de øvre plantedele mest muligt, og der bør tænkes i bladetager. Det er målet at holde de to øverste blade og akset fri for angreb i de uger, hvor kernefyldningen finder sted. 80 procent af kernefyldningen kommer fra fotosyntesen i juni og juli, mens de resterende 20 procent kommer fra oplagrede reserver i stænglerne.
De fleste deler i dag aksbeskyttelsen i to: Den første del af aksbeskyttelsen udføres, så snart fanebladet er foldet ud (stadie 39). Da dette blad skal levere en væsentlig del af kernefyldningen, gælder det om at få det beskyttet effektivt fra starten. En omhyggelig sprøjteteknik er vigtig, og der bør ikke anvendes under 200 liter vand pr. hektar. Sørg også for at det næstøverste blad dækkes med sprøjtevæske.
Den afsluttende aksbeskyttelse sættes ind et par uger senere, når akset er fuldt gennemskredet (stadie 59-61). Igen gælder det om at være omhyggelig med sprøjteteknikken, så også beskyttelsen af fanebladet bliver forlænget. Tænk på at et hvedeaks er et relativt vanskeligt sprøjtemål på grund af den oprette stilling og uensartede overflade. Forsøg viser et merudbytte på 1,5 hkg/hektar blot ved at øge vandmængden ved aksbeskyttelsen fra 100 til 200 liter.
Der er generelt en ret lineær sammenhæng mellem dosering og virkningstid - også når det gælder bekæmpelsen af septoria - så den må i hvert enkelt tilfælde vælges ud fra den aktuelle situation i marken under hensyntagen til praktiske hensyn som sprøjtekapacitet, vejrudsigt og risikovillighed.
