Selv om Ikast-virksomheden Ikadan har landbruget, som jo ikke investerer kraftigt for tiden, som storkunde, er det lykkedes at fordoble resultatet før skat i 2010/2011. Det skriver Børsen.

Bruttoresultatet er steget med halvanden millioner kroner til små 16 millioner kroner, mens driftsresultatet er tredoblet fra 0,6 millioner kroner til 1,8 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Før skat blev der cirka dobbelt så meget tilbage som året før - nemlig 2,1 millioner kroner.

Ikadan, som ejes og ledes af Bjarne Kongsgaard, producerer dels staldinventar i plast til landbrug i ind- og udland, dels plastprodukter til andre sektorer - for eksempel kasser til fødevareindustrien.