Ud over at medføre en del administration hos fødevareproducerende virksomheder har fedtafgiften også givet lidt bøvl hos svineproducenter, fordi der også anvendes fedt i foder til svin.
Svins sundhed tager ikke skade af mættet fedt og skal derfor selvsagt ikke beskattes, men her kommer bøvlet ind, oplyser Videncenter for Svineproduktion.
For at sikre at svineproducenters køb af fedt og olier til foderproduktion ikke kan anvendes til fødevarer, skal svineproducenten underskrive en tro- og love-erklæring, som de får udleveret fra deres leverandør, og dermed undgås beskatning af foderfedt.
Så hjemmeblandere kan altså slippe for afgift ved at udfylde denne erklæring.
Er det slut med brød og kage?
Lidt anderledes står sagen for de svineproducenter, der aftager biprodukter fra fødevareproducerende virksomheder - så som brød- og kageaffald.
Svineproducenten skal i princippet ikke betale afgift heraf, for det har brødvirksomheden allerede gjort. Virksomheden betaler for al det fedt, der købes ind til produktionen, men får ikke refunderet den afgift, der er betalt af det spild der måtte være i produktionen.
Det gør selvfølgeligt, at affaldet har en større omkostning end tidligere, og derfor forsøger flere virksomheder at læsse denne forøgede omkostning over på aftageren/svineproducenten. Det er ikke en opkrævning af fedtafgift, men et forsøg på at minimere virksomhedens omkostninger.
Det er så op til svineproducenten at vurdere om produktet er merprisen værd eller om der kan forhandles om ”gammel pris”, lyder rådet fra Videncenter for Svineproduktion.
