Ticans andelshavere har besluttet, at alle driftsaktiviteter skal placeres i et aktieselskab. Det er konklusionen efter, at Tican har haft planerne om aktieselskabsmodellen til diskussion hos andelshaverne på to møder for nylig. Det skriver landbrugsavisen.dk.

Bestyrelsen skal endeligt konfirmere planerne, som de selv har udarbejdet, på et møde 21. september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil videre bevarer andelshaverne 100 procent indflydelse over selskabet.

Men med ændringen får selskabet mulighed for at byde nye medejere ind uden for andelshaverkredsen, som kan styrke selskabets kapitalbase og muligheder for at vokse fremover.