Miljøminister Karen Ellemann (V) har netop tilkendegivet, at der på grund af store nedbørsmængder nu gives yderligere dispensation til ammoniakbehandling af halm, således at dispensationen gælder for hele landet. Det oplyser DLBR Landbrugsinfo.

- Det er meget glædeligt, at ministeren har imødekommet vores ansøgning. Vi ved, at rigtigt mange landmænd uden for de hidtidige dispensationsområder også har store problemer med bjergning af halmen, lyder det fra Rådgivningschef Trine Barret, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren opfordrer i sin tilkendegivelse til, at ammoniakludning kun foretages, hvor det er absolut nødvendigt, så forureningen af den omgivende natur minimeres.