?Allerede en uge efter Svend Sønnichsens fratræden blev Carsten Jacobsen udnævnt til ny administrerende direktør (i Vestjyske Slagterier, red). Jacobsen var en måned tidligere blevet udnævnt til viceadministrerende direktør i forbindelse med, at Vestjyskes direktion var blevet udvidet til en egentlig koncernledelse.
For bestyrelsen havde valget været naturligt, om end også andre emner havde været på tale. Carsten Jacobsen havde formået at skære godt til i forbindelse med overtagelsen af Plumroses aktiviteter i Storbritannien og var udset til at skulle tage sig af hjemmemarkedsforædlingen, når han vendte tilbage til Danmark.
Umiddelbart efter lederskiftet bad Bent Claudi Lassen om et møde med Niels Mikkelsen. På et møde på Hotel Munkebjerg havde de to bestyrelsesformænd en løs snak om situationen inden for slagteribranchen. Man drøftede forhold af fælles interesse, men ikke fusionsmuligheder. Danish Crowns ledelse var afventende, og især mente Kjeld Johannesen, at det ikke var tid til at tage en fusionsdrøftelse med Vestjyske Slagterier. Andre måtte tage et initiativ.
Var 10-15 øre bagefter
Kort tid efter Sønnichsens fratrædelse satte formandskabet ? formanden Niels Mikkelsen og næstformanden Jens Lorentzen ? sig sammen med direktør Carsten Jacobsen for at drøfte Vestjyske Slagteriers situation og fremtid. Vestjyske Slagterier havde haft et svært år, blandt andet med tab på et alt for stort Japan-lager, valutatab samt tab på forædlingen. Halvt inde i regnskabsåret 1997/98 var Vestjyske omkring 10-15 øre pr. kg. bagud i forhold til hovedkonkurrenten, Danish Crown, og der var ikke plads til endnu et dårligt år.
De tre var enige om, at Vestjyske Slagterier skulle forsøge ?at se ud over egen næsetip?. Hvad var problemet for den danske slagteribranche?
Man konkurrerede hinanden ihjel. Slagterierne havde tabt mange penge på grund af overkapacitet og fortrængningskonkurrence. Alle havde gennem årene tabt penge på forædlingen, og det var især her, der forelå betydelige synergimuligheder ved en fusion med Danish Crown, var vurderingen.
Ville sætte dagsordenen
Vestjyske Slagteriers øverste ledelse ønskede at sætte dagsordenen. Holdningen var, at Vestjyske havde en organisation med en god gejst, en solid forretning samt en god konkurrenceposition. Derfor var strategien, at det var Vestjyske, som skulle tage initiativet og teten.
Direktør Carsten Jacobsen udarbejdede et oplæg bestående af ti hovedpunkter, der kunne tjene som udgangspunkt for en drøftelse med Danish Crown om et eventuelt samarbejde. Oplæggets ti punkter var ikke udtømmende, men indeholdt de områder, der var helt afgørende for Vestjyske Slagteriers interesse i at samarbejde. Skulle der være tale om samarbejde/fusion var kravet ubetinget, at det skulle foregå ligeværdigt ? økonomisk såvel som organisatorisk.
Carsten Jacobsen sendte oplægget til Kjeld Johannesen og et indledende møde mellem de to blev holdt. I første omgang blev mulige samarbejdsområder drøftet. Direktørerne vedligeholdt hen over sommeren 1998 dialogen, og formandskaberne blev løbende orienteret. Kemien mellem de to direktører var god, og tingene blev åbent og ærligt lagt frem. De to direktører så forholdsvis ens på de to selskabers strategiske udfordringer og kunne derfor se nytten i at samarbejde. Carsten Jacobsen mente, at et delvist samarbejde kunne være en indledning på en fusion. Kjeld Johannesen holdt derimod fast i, at en fælles bundlinje var at foretrække.
Fire hemmelige møder i København
Medio juli blev formandskaberne i de to selskaber involveret. I al hemmelighed blev der i løbet af august afholdt fire møder på advokat Søren Tyge Sørensens kontor i København. Forhandlingsdelegationen bestod af Niels Mikkelsen, Jens Lorentzen og Carsten Jacobsen fra Vestjyske Slagterier, mens Danish Crowns repræsentanter var Bent Claudi Lassen, Bent Knudsen og Kjeld Johannesen.
Forhandlingerne var præget af en god stemning. Det var svineproducenternes interesser og de økonomiske fordele ved et samarbejde/fusion, der var centralt for begge parter. Man havde respekt for hinanden samt en forståelse for, hvad parterne havde været igennem. Alligevel var man også på vagt over for hinanden ? de gamle fjendebilleder var ikke sådan at aflive.?
Hvordan den historiske beslutning blev modtaget blandt andelshaverne kan læses i bogen ?Konkurrence og koncentration. Svineslagteriernes fusionshistorie 1960 ? 2010?, som er skrevet af professor Jesper Strandskov og udkommer.
